LHF Nyhedsbrev august 2020

Så kommer vi lige med lidt nyt - her på denne skønne sommerdag. Vi håber, at I vil tage jer tid til at læse om vore kurser. For alle vore kurser og foredrag gælder, at vi overholder de retningslinier som er gældende i disse Corona-tider. Der vil være afstand, håndsprit og afstand. Vi passer på os selv - og ikke mindst på hinanden.

Først bringer vi lige nogle nyheder i vores sæson program:


Mosaik - lav din egen havekunst. 2-dages kursus som foregår i underviser Birthe Hyldborg Jensens værksted i Brønshøj. LHF's Aftenskole vil være behjælpelig med samkørsel fra Lejre. Vi har fastlagt to kurser. Det første er 13.+14. august kl. 09:00-14:55, og det andet er 4.+5. september kl. 09:00-14:55. Når du har været på ét kursus, kan du nemt fortsætte arbejdet derhjemme.

Strikke- og hæklecafé. Vær med til det hyggelige fællesskab omkring hækling og strikning. Kurset foregår i Osted Kulturhus 5 torsdage kl. 14:00-17:10 med start den 13. august. Underviser er Line Prytz Hansen.

Akvarelmaleri - landskaber. Du lærer hvordan du med forskellige teknikker kan male himmel, vand, træer og hvordan du kan male f.eks. snevejr, regnvejr og nat. Kurset foregår i Osted Kulturhus 5 fredage kl. 12:00-15:10 med start den 11. september. Underviser er Line Prytz Hansen.

GRAFIK m/linoleum eller kobbertryk/ætsning. Du vil lære materialet og værktøjet at kende, så du kan udfolde dig frit, og du kan arbejde videre med det hjemme. Kurset foregår på Trællerup-skolen 10 mandage kl. 17:30-21:10 med start 14. september. Underviser er Claus Knudtskov.

Papirstøbning. Fra kasserede breve, aviser, bon'er og tegninger til unikt håndlavet papir. Lær at lave dit eget personlige håndlavede papir. Kurset foregår i Osted Kulturhus 4 torsdage kl. 14:00-17:10 med start den 17. september. Underviser er Line Prytz Hansen.

Nissefiltning. Lær at filte nisser med både nål og sæbe. Kurset foregår i Osted Kulturhus 5 torsdage kl. 14:00-17:10 med start den 22. oktober. Underviser er Line Prytz Hansen. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage, og du får hjælp og vejledning undervejs. Dine nye julenisser kan sagtens blive færdige inden jul. Du kan endda selv lave nogle flere.

Kreativ glaskunst. På dette kursus laver vi smuk glaskunst. Vi laver figurer, skåle, billeder, fade eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænser. Dette 2-dages kursus foregår i Osted Kulturhus den 31/10 og den 1/11 - begge dage kl. 10:00-14:15. Underviser er Jannice Cassandra.

Foredrag og filmaften. Foredragsholder Steen Ole Hedelund Jørgensen kommer med et oplæg om filmens idé, indhold, form og udtryk. Sammen diskuterer vi hen over kaffe/the både romanen og filmen.

Lykke-Per - Foredraget foregår i Osted Kulturhus den 22. oktober kl. 19:00-22:10.
Kampen mod uretten - en film om samfundsrevseren Peter Sabroe. Foredraget foregår i Osted Kulturhus den 19. november kl. 19:00-22:10.

Det var så vore nyheder - indtil videre. Vi har flere gode tilbud i støbeskeen.

Vi har vore kendte kreative kurser:

- Filte krukker med sjove detaljer. 2-dages kursus i september, Kunstnerværkstedet, Roskilde

- Patchwork for begyndere/let øvede. Osted Kulturhus ca. hver 2. mandag kl. 19:00-21:45

- Vævning ved Osted Skole. Tirsdage formiddag eller eftermiddag

- Løbbinding - 2-dages kursus i Gevninge Beboerhus - september måned

- Knipling i Osted Kulturhus. Hver 2. søndag kl. 10:00-15:00

- Akrylmaling i Osted Kulturhus. Onsdage kl. 10:00-14:05

- Pileflet for begyndere/øvede. 2-dages kursus i Holbæk. 30.+31./10.

- Patchwork for øvede og Raku-keramik er "udsolgte"

Her kommer så vore bevægelsesfag:

Gotvedgymnastik m/afspænding. Onsdag i Lejrehallen. Holdet kl. 15:30-17:00 er "udsolgt"

Der er ledige pladser på holdet kl. 17:15-18:45.

Callanetics m/afspænding. Mandage i Lejrehallen kl. 10:20-12:10.

EFFEKT - ja, hvad er det lige, at det er. Det er en mellemting mellem yoga og gymnastik. Træningen foregår både med og uden musik - stående, siddende eller liggende i et roligt og kontrolleret tempo. Der afsluttes med afspænding.

Yoga ved Osted skole om tirsdagen kl. 16:45-18:00.

Det var så indtil videre vore planlagte kurser og foredrag. Vi vender tilbage, når der er nyt.


De bedste hilsener

LHF's Aftenskole

 

 

KONTAKT


LHF's Aftenskole - Lejreegnens Husflids Forening
c/o Dorte Gjelstrup
Birkevadsvej 14
4130 Viby Sjælland

Telefon: 26 24 07 80

Mail: lhf@husflid.dk

CVR: 25383486

Bemærk: Dette er foreningens postadresse - undervisningen foregår på forskellige lokaliteter.


Medlem af Fora
;