LHF Nyhedsbrev december 2019

Julen nærmer sig med hastige skridt. Det er en travl måned for de fleste mennesker.

Vi håber, at du har tid til at læse dette nyhedsbrev. Måske kan det tilmed være en hjælp for dig, for der kan både spares tid og penge.


Julebagning - på Kirke Hyllinge Skole søndag den 8. december kl. 13-16.Vi har få pladser tilbage.

Vi handler ind. Vi har konditor Trine Kjær med, som hjælper til med bagningen. Vi har guitarist Martin Midgley med, så vi bager til dejlig julemusik. Du skal blot tilmelde dig kurset og betale kr. 50, så - vupti - kommer du hjem med 3 slags lækre julesmåkager, som er karamel-, lakrids- og harlekin-småkager. Det er da let og billigt.

 

Alletiders julegave idé - Et tilbud med 50% rabat - bedre en alle Black Friday tilbud.

GRAFIK med linoleum. Motiver snittes i linoleumsplader, tryksværte valses på, og der laves aftryk på papir. Kurset er meget velegnet til teenagere sammen med deres voksne. Kurset foregår på Trællerupskolen i Gevninge hver 2. mandag kl. 17:30-21:10 ialt 5 gange med start den 10. februar.

Prisen for dette kursus er KUN kr. 645,00.

Underviser er Claus Knudtskov.


Endnu en god julegave idé til dig selv - Et 2-dages kursus i filtning af krukker med sjove detaljer. Kurset foregår på Kunstnerværkstedet i Roskilde den 20. og 21. januar kl. 17:30-21:35. Du kan godt nå at filte 2 krukker på 2 dage. Prisen for dette kursus er kr. 550.

Underviser er Kirsten Lang.

Du kan læse mere om ovenstående kurser på vores hjemmeside www.LHF.husflid.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

 


LHF's Aftenskole ønsker hermed en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

KONTAKT


LHF's Aftenskole - Lejreegnens Husflids Forening
c/o Dorte Gjelstrup
Birkevadsvej 14
4130 Viby Sjælland

Telefon: 26 24 07 80

Mail: lhf@husflid.dk

CVR: 25383486

Bemærk: Dette er foreningens postadresse - undervisningen foregår på forskellige lokaliteter.


Medlem af Fora
;