LHF Nyhedsbrev februar 2018

Lejreegnens Husflids forening, LHF's Aftenskole 5 nye kurser, Løbbinding, Taskefletning, Lær at karte og spinde garn, Påske-blomsterbinding, Raku-Keramik

 

Kære LHF-medlemmer, lærere og kursister

Foråret nærmer sig med hastige skridt, og vi er fuld gang med at få tilmeldinger til vore 5 nye kurser.

Løbbinding - er en kurveteknik fra oldtiden. Det er hyggeligt, enkelt og der er mange muligheder såsom kurve, krukker, tasker m.m. Kurset er både for begyndere og øvede og består af 2 mødegange - 17.+18. februar i Gevninge Beboerhus. Der er lige plads til en enkelt mere på holdet. 

Taskefletning - Her kan du lære at fremstille din helt egen pung, taske eller lignende af papir og folie. Kurset består af 2 mødegange - 10.+11. marts i Osted Kulturhus. Der er få ledige pladser på dette hold.

Lær at karte og spinde garn - Karte er en behandling af uld, bomuld eller andet fibermateriale, hvor materialet løsnes, renses og redes til videre brug. Herefter skal det spindes på en rok eller en hånd-ten. Kurset foregår den 17. marts i Gevninge Beboerhus. Toppen af et tørret juletræ kan benyttes som hånd-ten.

Påske-blomsterbinding - Vi skal lave de skønneste påskedekorationer til bordet eller haven. Der bygges stativer af grene og hønsenet f.eks. til forårets og sommerens udendørskrukker. Kurset består af 2 mødegange - 23.+24. marts hos Castillo del Flora, Lindenborgvej 161 i Gevninge.

Raku - Keramik - er den japanske måde at brænde keramik på. Vi skal arbejde med modellerings-teknikker, glasere og dekorere. Kurset består af 4 mødegange 7.+8. april samt 21.+22. april. Kurset foregår i Gevninge Beboerhus den første weekend og på specielindrettet værksted i Roskilde den anden weekend.

På vores hjemmeside: www.lhf.husflid.dk kan der læses mere omkring de respektive kurser samt evt. tilmelding.

Vi er i fuld gang med at færdiggøre den nye hjemmeside, som er blevet lidt forsinket, men den vil formentlig vil være klar sidst i næste uge. Så prøv da at gå på opdagelse og se billeder i "Galleri" fra vore kurser. Vi arbejder også meget med Facebook. Prøv evt. at finde os på: LHF's Aftenskole, her kan I kommentere på vores opslag, blive følger af vores side eller blot se, hvad vi offentliggører.

Webmasteren i LHF beklager meget, hvis billeder ikke bliver vist i nærværende mail. Det bliver der arbejdet på.

Sluttelig skal nævnes, at såfremt I ikke ønsker at modtage LFH's Nyhedsbreve, kan denne mail besvares med besked herom.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Lejreegnens Husflids Forening og 

Skoleleder Dorte Gjelstrup i LHF's Aftenskole

 

KONTAKT


Lejreegnens Husflids Forening
c/o Dorte Gjelstrup
Birkevadsvej 14
4130 Viby Sjælland

Telefon: 26 24 07 80

Mail: lhf@husflid.dk

CVR: 25383486

Bemærk: Dette er foreningens postadresse - undervisningen foregår på forskellige lokaliteter.

Medlem af Fora