Du har {{cart.length}} hold i kurven

{{shoppingCartTextDefinitions.timeoutExpireNote}} {{timeoutString}}

LHF Nyhedsbrev februar 2022

For alle nedenstående kurser gælder, at der kan læses mere om dem på vores hjemmeside: www.LHF.husflid.dk, hvor man også kan tilmelde sig. Vi vil i dette nyhedsbrev sætte focus på ledige kurser/foredrag hos LHF's Aftenskole, som vil finde sted i marts måned

 

Punch Needle

Lav garnrester om til puder og meget andet.

Interessen for Punch needle er ret ny. Ikke så mange kender til dette sjove og enkle håndværk. Men vi kan kun anbefale at give det en chance, for du har så mange gode timer foran dig. Du kan skabe et helt unikt billedunivers eller det kan være et håndværk, du tager frem sammen med veninder eller store børn/ børnebørn.

Dette kursus foregår tirsdag aften 3 gange i Osted Kulturhus med start den 8. marts. Underviser er Birgitte Kastrup. Pris ialt kr. 450.

Sølvarbejde

Kursister - der har arbejdet med faget - vil blive udfordret med opgaver, hvor låsetøj indgår en en naturlig del af smykket. Værkstedet er veletableret med håndværktøj og maskiner til sølvarbejde. Kursisterne kommer til at lave 2-3 smykker i løbet af de to dage.

Underviser er Jens Pedersen. Pris. kr. 1.200 - og der vil være max. 6 kursister på holdet, så der bliver god tid til at hjælpe alle.

Kurset foregår i Smykkeværkstedet i Roskilde den 8.+9. marts 2022 kl. 9-16.

Broderi og Akvarel

På dette kursus skal vi arbejde med broderi på papir malet med akvarelfarver. Det kræver slet ikke, at du er vant til at arbejde med akvarelmaleri.

Du skal blot have lysten til at arbejde med farver, pensler, papir og derefter brodere på dine malede papirer. Du vi lære forskellige teknikker til, hvordan du kan arbejde med broderiet på tynde eller tykkere papirer.

Kurset foregår onsdag aften 4 gange i Osted Kulturhus med start den 9. marts. Pris kr. 560. Underviser er Lisbeth Degn.

Mosaik Magi

Mosaik kan forvandle skrottede skåle og revnede tallerkner til nye unikke og farverige kunstværker.
Vi har planlagt 2 weekend kurser i dette populære håndværk. Det kommer at foregå i Brønshøj til kr. 715. Den 19.+20. marts og den 14.+15. maj. Underviser er Birthe Hyldborg.

Dogmebroderi

Dogmebroderiets lyksaligheder. Opgaverne i workshoppen tager udgangspunkt i nogle af de dogmeregler der er brugt på de udstillede værker fra udstillingen. Hvem sagde broderi på Greve Museum.

På denne workshop udsættes I for 5 forskellige opgaver. Der arbejdes kun i sort og hvidt.

Dette kursus foregår i weekenden 26.+27. marts i Osted Kulturhus. Pris kr. 560. Underviser er Lisbeth Degn.

Løbbinding

Det er en meget gammel og international kendt kurveteknik.

Det er et meget hyggeligt håndarbejde - og vanedannende. Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.

Kurset foregår i weekenden 26.+27. marts i Osted Kulturhus. Vi har også planlagt et kursus i weekenden 12.+13. november.

Pris kr. 695. Underviser er Anne Birgitte Beyer.

Foredrag

Hvordan kan håndværk og strik være et redskab mod stress og udbrændthed?

At sy, strikke, arbejde i haven eller bygge en garage er ikke bare en hobby for hyggens skyld. Forskning kan bekræfte, at det det er godt for dit helbred både fysisk og mentalt at prioritere og dyrke det, man elsker at lave, som f.eks. at strikke.

Foredraget tager sit afsæt i Psykolog Anne Kirketerps teori om Craft- psykologi, og Birgittes egne erfaringer med håndarbejde som redskab i krampen mod massiv stress og udbrændthed. Hvordan man bevidst kan bruge sit håndværk og håndarbejde som værn i en presset hverdag, eller når livet gør ondt. En metode til at skabe sit eget helle og prioritere sin passion.

Anden del er at prøve det i praksis. Det giver god mening ikke kun at snakke, men også at gøre det! Derfor afslutter vi aftenen med et par kreative produkter, hvis du har lyst. Du har mulighed for at lave en læder-nøglering eller et smukt viklebillede. Det kræver absolut ingen forudsætninger at være med. Det handler bare om for en stund at mærke glæden og fornemmelsen af at lave noget med sine hænder og gå hjem med et produkt.

Foredragsholder er Birgitte Kastrup og det foregår i Osted Kulturhus den 30. marts 2022 kl. 19:00-21:00. Pris kr. 40 incl. materialer.

-----oooooOOOOOooooo-----

 


Ovenstående er som nævnt de kurser og foredrag, som foregår hos os i marts måned.

Der er flere spændende og nyheder i blandt dem.

 


Du kan tilmelde dig på: www.LFH.husflid.dk, hvor du skal trykke på fanebladet "Kurser".

Du kan også vælge at skrive en mail til os på: LHF@husflid.dk.

 

 

 

KONTAKT


LHF's Aftenskole - Lejreegnens Husflids Forening
c/o Dorte Gjelstrup
Birkevadsvej 14
4130 Viby Sjælland

Telefon: 26 24 07 80

Mail: lhf@husflid.dk

CVR: 25383486

Bemærk: Dette er foreningens postadresse - undervisningen foregår på forskellige lokaliteter.

Medlem af Fora