LHF Nyhedsbrev juli 2021

Sommeren er en herlig årstid - men det er efteråret også, for så starter vores kurser op igen. Du kan se alle vore kurser på hjemmesiden: www.LHF.husflid.dk
Her vil vi lige nævne nogle af de korte kurser, som starter i nær fremtid:
Mosaik Magi
Mosaik kan forvandle skrottede skåle og revnede tallerkner til nye unikke og farverige kunstværker, hvor arbejdsprocessen i sig selv er trylleri. Når du slutter med at fuge dit arbejde - ja så opstår magien.
Dette kursus foregår den 21. og 22. august i Brønshøj. Underviser er Birthe Hyldborg Jensen.
Hvis du er forhindret disse to dage, har vi også et kursus i mosaik den 13. og 14. november.
Kreativ Glaskunst:
Du kan lave figurer, skåle, fade eller noget helt andet smukt glaskunst. Kun fantasien sætter grænser. Du bliver fortrolig med glassets mange muligheder.
Dette kursus foregår den 4. og 5. september i Osted Kulturhus. Underviser er Jannice Cassandra.
Hvis du er forhindret disse to dage, har vi også et kursus i kreativ glaskunst den 6. og 7. november.
Akvarel:
Vi maler landskabsbilleder med særligt fokus på himmel, træer og vand. Du vil lære enkle teknikker, der med få midler giver illusionen af f.eks. flygtige skyer, spejlinger i vand og livagtige træer.
Dette kursus foregår den 25. og 26. september i Osted Kulturhus. Underviser er Line Prytz Hansen.
Løbbinding:
Løbbinding er kurvesyning. Det er et vanedannende og meget hyggeligt håndarbejde. Kurset henvender sig til alle.
Kurset foregår den 9. og 10. oktober i Gevninge Beboerhus. Underviser er Anne Birgitte Beyer.
Øvrige kurser:
Akrylmaling onsdage i Domus Felix opstart den 15. september
Knipling søndage i Osted Kulturhus opstart den 19. september
Vævning tirsdage i Palvillionen Osted Skole opstart den 21. september
Bevægelse forskellige hold, dage og steder - se hjemmesiden: www.LHF.husflid.dk
Derudover har vi en del kurser på vej - bl.a. flødebollekursus og julebagning.
Vi vender tilbage med mere nyt i august måned.
LHF ønsker alle en god sommer.
Gode sommer hilsner fra LHF's Aftenskole