LHF Nyhedsbrev marts 2023

Så er vi pludselig midt i marts måned - hvor går det bare alt for stærkt. Men hvor er det dejligt, at dagene er blevet mærkbart længere. Vores årlige generalforsamling bliver afholdt den 18. april i vores lokaler på Engtoften 22.

Vi fik nøglerne til Krudthuset, Engtoften 22 som planlagt og startet med en ordentlig
omgang oprydning og rengøring. Det gamle køkken var fuldstændig eroderet, så vi har
bekostet at få lavet et nyt og brugbart køkken. Alle flader i huset skulle males og der fik vi
god hjælp af nogle folk i arbejdstræning fra Lejre kommune - tak for det.
Som nævnt i sidste nyhedsbrev har vi fået en del fondsstøtte, som vi bl.a. har brugt til at
købe nogle ordentlige ens stole, borde, kaffemaskine, bestik og meget meget mere. Vi
har stadig et rimeligt beløb tilbage, som vi bl.a. vil bruge på nogle gode lamper.
Væveholdene er kommet godt i gang og vi er meget glade for den nye lærer.
Torsdag den 23. marts har vi et spændende foredrag om bæredygtig produktion af
babyalparca uldgarn - det koster kun 30 kr. at deltage.
De sidste af forårets kurser kan ses på hjemmesiden. Vi har forsøgt os med et påskeblomsterbindingshold og det blev hurtigt udsolgt, så det bliver ikke sidste gang, at vi laver noget lignende.
Vi er godt i gang med at planlægge efterårets kurser og er altid på jagt efter nye
spændende emner, så kontakt os endelig, hvis du har nogle gode ideer.
Hvis man vil følge med i alle nyhederne og se stemningsbilleder fra vores hold, så har vi
en facebook-side, der hedder LHF`s Aftenskoles venner, som man kan følge.
Vores hjemmeside hedder som vanligt LHF.husflid.dk
Her kommer et udpluk af de resterende kurser i foråret 2023:
Sommerdaghøjskolen 2023 finder sted fra den 12. til 14. juni og der er allerede nu godt
gang i tilmeldingerne. Der er dog stadig enkelte ledige pladser, hvis man er hurtig. Holdene
kan ses på vores hjemmeside - dog ikke knipleholdet. Vi har lejet hele Osted Kulturhus og
fylder det op med glade kursister og en fantastisk stemning. Der er en halv times frivillig
gymnastik efter frokost og der bliver serveret morgenbrød og lidt lækkert til
eftermiddagskaffen. Prisen for de 3 dage er kr. 1.550.

Hvis man vil følge med i alle nyhederne og se stemningsbilleder fra vores hold, så har vi
en facebook-side, der hedder LHF`s Aftenskoles venner, som man kan følge.
Vores hjemmeside hedder som vanligt LHF.husflid.dk

KONTAKT


LHF's Aftenskole - Lejreegnens Husflids Forening
c/o Dorte Gjelstrup
Birkevadsvej 14
4130 Viby Sjælland

Telefon: 26 24 07 80

Mail: lhf@husflid.dk

CVR: 25383486

Bemærk: Dette er foreningens postadresse - undervisningen foregår på forskellige lokaliteter.

Medlem af Fora